Mathilde Teddy Christensen
Man finder ofte mig med et par høretelefoner i. De spiller oftest en true crime podcast eller forskellige afskygninger af koreansk musik.
Min kærlighed til koreansk musik blandet med min rejselyst, som flere gange har bragt mig på ture alene rundt i verden, tog mig i februar 2020 til mit udvekslingophold på Sookmyung Women's University i Seoul.
Oplevelsen jeg havde forventet med utallige koncerter og at slide og slæbe med timer fra 9-18, som de koreanske studerende, blev ikke en realitet. Men jeg fik det bedste ud af at være i Korea, mens pandemien var på sit højeste, og jeg lærte meget om det land, som jeg ellers kun kendte overfladisk. Desuden lærte jeg tre meget fundamentale ting:
Det var hÃ¥rdere, end jeg forventede, at være væk hjemmefra sÃ¥ længe.Â
Soju til 8 kr per flaske er farligt.
Og jeg elsker journalistik.


At være væk fra Danmark og DMJX i et halvt år satte tingene i perspektiv. Efter en intens 1. årsprøve glædede jeg mig til en pause, men det gik hurtigt op for mig, mens jeg var i Korea, at jeg ikke har lyst til at have en pause. Jeg elsker det journalistiske arbejde, og jeg har nu mærket, hvordan det er at være uden det. En situation jeg ikke har lyst til at være i igen.
Jeg kan godt lide, når det går hurtigt, og man kan mærke presset. Det må gerne være lidt farligt og spændende.
Da Morten Østergaard kom ud af den sorte diamant mærkede, jeg et stik af jalousi.
Jeg ville gerne have været en af de journalister, som stod der den dag. Den jalousi føler jeg ofte, når jeg ser journalister, som løber efter politikere, venter uden for retsbygninger eller står et sted i udlandet og rapporterer.
​
​
Produktioner
23-årig nægter sig fortsat skyldig i voldtægt
Det her er den artikel, jeg har nydt mest at lave. Fra research til færdigt produkt.
Det er en retsreportage fra en højt profileret voldtægtssag. Jeg lykkedes ikke særlig godt med at forklare, at det omhandler en ankesag, og artiklen kunne have været mere klar.
Hvis jeg skulle lave artiklen igen, ville jeg tilføje interviews med anklager og forsvarsadvokat for at få større perspektiv på sagen.
Mathilde Prøver
Mathilde Prøver var et indslag, som jeg havde fast på Coming Up i hele 2019.
Jeg har linket til et af de bedste afsnit. Jeg var vært på programmet og stod for at redigere. Idéudvikling og research blev fortaget i samarbejde med en medstuderende.
Jeg er heldigvis blevet bedre til at redigere og ordne hvidbalancen siden produktionen af det her indslag, som er et af dem, hvor jeg har haft det sjovest i processen, og min personlighed skinner mest igennem.

Yang Hyun Suk og Yang Min Suk trækker sig fra alle deres poster i YG entertainment
Da dette skete, var det en stor begivenhed for mig, og jeg valgte at skrive en artikel for at redegøre for, hvad der var sket. Hvis jeg skulle skrive artiklen om, ville jeg gå mere i dybden med, hvorfor de trak sig fra deres poster, da det gik meget dybere, end det som står i artiklen.
Mystiske Mord
Mystiske Mord er en podcast, som jeg laver med en medvært. I podcasten fortæller jeg min medvært om en uopklaret sag, og vi diskuterer teorierne. Jeg researcher selv sagerne og redigerer afsnittene.
Den her podcast er mit hjertebarn, og jeg nyder at dykke ned i dybe huller, når jeg researcher sager. Som i første afsnit, hvor jeg endte med at kontakte en amerikansk journalist, der havde dækket sagen, for at prøve at opklare troværdigheden af kilder brugt i dækningen af sagen.

Ny skilsmissereform har ikke haft den ønskede effekt
Denne artikel er lavet i samarbejde med en medstuderende. Jeg har foretaget interviewet med Anni Mathiesen til artiklen, og jeg har stået for at skrive artiklen.
Det ærger mig stadig, at det ikke var muligt at få en kommentar fra familieretshuset eller den ansvarlige minister. Det ville have gjort denne artikel mere nyhedsværdig og relevant.
Uddannelse
2005 - 2015
Ørum Skole
2015 - 2018
Grenaa Gymnasium
Samfundsvidenskablig global linje
Februar 2019 - 2022
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Jeg har brugt 3. semester på udveksling, og jeg har haft international video journalism-forløbet på 4. semester.
Marts 2020 - Juni 2020
Sookmyung Women's University (숙명)
Her tog jeg fagene Modern Korean History, Cross Cultural Communication, Korean Politics and Foreign Policy, Taekwondo and Korean Sports Culture, Understanding International Studies og Women's Creative Empowerment.
Arbejde
2014 - 2018
Servicemedarbejder i Dagli' Brugsen Nimtofte
I mit arbejde som kassemedarbejder i en Dagli' Brugs i en lille by i udkantsdanmark har jeg mødt mange forskellige mennesker og lært, hvordan man skal håndtere dem, noget som er mere relevant som journalist, end man lige skulle tro.
Desuden har jeg lært at tage ansvar her, især som lukkeansvarlig, hvor jeg fra jeg var 18 år, stod for at lukke butikken med en ungarbejder.
2018
Sælger hos Hello Sales
Som sælger lærer man at tale med mennesker, som ikke har lyst til at tale med dig. Her har jeg lært teknikker, som jeg også kan bruge som journalist. Især hos modvillige kilder.
2018 - 2019
Interviewer hos Epinion
Hos Epinion indsamlede jeg primært data til Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. Jeg forsøgte mig også med trafikundersøgelser, tilfredshedsundersøgelser og meningsmålinger for DR.
Som interviewer ved Epinion lærte jeg mange interviewteknikker og kunsten at tale med modvillige kilder.
Andet
2015 - 2019
Aktiv i ungdomspolitik
Mine ungdomsÃ¥r brugte jeg pÃ¥ at være aktiv i ungdomspolitik. I min tid som aktiv har jeg været suppleant til lokalbestyrelsen i Ã…rhus, stÃ¥et i utallige barer og køkkener og været opstillet til KV17, hvor jeg førte min egen kampagne.Â
Jeg er ikke længere medlem af noget parti og har ikke været politisk aktiv, siden jeg startede på DMJX.
1. og 2. semester
Reporter for Coming Up
Som 'Mathilde Prøver' viser, har jeg været reporter for Coming Up. Coming Up lærte mig meget om at lave TV, måske ikke nødvendigvis i forhold til det visuelle, men kamerateknisk og især i forhold til kontakt med kilder. Rollen som reporter gør, at jeg flere gange har skulle interviewe kilder og gøre dem komfortable til kameraet.
1. og 2. semester
Radio Genlüd
På 1. semester sad jeg i teknik på et aktualitetsprogram, og på 2. semester var jeg både tekniker og vært på musikprogrammet Please Don't Stop the Music, hvor jeg enten var vært og præsenterede en kunster, jeg godt kan lide, eller var medvært, hvor en anden præsenterede en kunster.
Fra 2018
YouTube
Min YouTube-kanal er en af mine største fritidsinteresser. Det er ikke nødvendigvis det mest journalistiske, men det er her, jeg har lært at redigere og får lov til at lege med redigeringsprogrammer. Det er også et godt dyk ned i, hvad der foregår i min hjerne.
Færdigheder
Programmer
Final Cut Pro X
IMovie
YouTube Studio
Logic Pro X
Hindenburg
Audacity
Tractor
Data Wrapper
​
Sprog
Dansk 10/10
Engelsk 10/10
Fransk 2/10
Tysk 2/10
Koreansk 1/10
Kan læse og forstå norsk
​
Andet
Kørekort kategori B
Parrallelparkering
Blå bælte i taekwondo
Laver en ret god bibimbap
Godt kendskab til koreanske traditioner og skikke
